mandag den 20. juni 2011

cirkus

kære susi
kan du huske dengang du ville stikke af med et cirkus. Du fortalte mig det drejede sig om frihed. Du ville være fri og aldrig mere føle ansvar for en familie der alligevel kun gik tur med dig 2 gange om dagen. I flere dage fulgte jeg efter cirkus Benneweis i min bil. Kun for at opdage at du opholdt dig et helt andet sted. Selvfølgelig gjorde du det. Du var hos Cirkus Arli. Og havde skrevet kontrakt med elefant passeren Hugo Spandino, du skulle være hyrdehund, og løve. Jeg fandt dig under hugo spandinos vogn hvor du lå med en mølædt krans af hår. Det var en strålende sommerdag. Det første år efter vi var flyttet fra amager. Først nægtede du at tage med mig hjem. Men da jeg lokkede dig med ekstra rationer af tennisbolde til tygning og  smadring, også gerne smadring og tygning på køkkengulv,  sagde du din stilling op hos cirkus arli og luskede med mig hjem. Længe var du fjern og vred når jeg spurgte dig om noget. Du gad ikke rulle rundt. Som om jeg gider rulle rundt for et overbrændt popkorn.  Du var så træt af mine forsøg på allegorier i dit navn. Tag mig ikke for givet herre. Så stikker jeg fra min plads. behøver jeg indrømme jeg hvert år må bruge en nat på at fjerne plakaterne fra cirkus der siger de kommer til byen. der er for mange til at jeg kan fjerne dem fra hele byen. Jeg fjerner dem kun fra din rute. Så du ikke bliver fristet over evne i din pelsede cirkussjæl.

universets dannelse


kære susi
du ved jo jeg elsker at se på stjerner. jeg bruger ofte natten på at se på nattehimlen. Efter vi byggede mit observatorium oppe på loftet har jeg været i stand til at se længere og længere tilbage i tiden. Du er ikke glad for min hobby. Ikke fordi du har noget imod jeg ser på stjerner. Men du kan ikke være med, dertil er trappen for stejl. indtil i går troede jeg det var derfor du ind imellem så meget nervøst på mig når jeg trak stigen til observatoriet ned. Men nu forstår jeg det skyldes dine forbindelser til den allerførste tid efter big bang. Jeg så i nat 13. millarder år tilbage i tiden. Universet var gloende varmt ingen faste strukturer var dannet, alligevel var der noget der fangede min opmærksomhed. I en sky af før atomare strukturer tonede en særlig tåge frem. Ved anvendelse af min super linse fik jeg øje på en snudelignende struktur. Jeg tror susi, du blev skabt med Big Bang. Din klogskab tyder på tidlig viden hund. Jeg er rystet. Men forstår godt hvorfor du ikke vil med mig op af trappen og se. Det var jo før du fik vilje og madskål.

mandag den 23. maj 2011

susi ved nat.



kære susi



om aftenen falder du nogen gange næsten i et med mørket, selv når der er ikke er mørkt falder du i et med brunheden. Det er noget underligt noget med dig. Du ligger der i din stol på trappen. Jeg taler til dig når jeg går i seng. Forklarer dig at nu går jeg ind til de andre mennesker og lægger mig. Og når jeg står op igen for at gå ned at spise natmad siger jeg også lidt. Ikke så meget. Noget med jeg beklager jeg blev sulten og måtte stå op igen. Så løfter du hovedet og lægger det igen. Nogen gange kan jeg slet ikke se dig. Så er det din pels jeg mærker. Om natten sover du. Det gør du også om dagen. Men den er mere lusket.

fredag den 22. april 2011

indbildt gravid



Kan du huske da du skulle have hvalpe sussi. Du svulmede op og lignede en hund på nippet til afkom. Men det var en indbildt graviditet. Din længsel have været så stor at du fik fysiske tegn på op til 8 små bitte baby hvalpe i dit indre. Vi mennesker kunne slet ikke undgå at tro på din graviditet. Uden praktiske evner gik jeg igang med at bygge dig en hvalpekasse til dine børn. Mine egne var utilfredse. Den kasse hænger overhovedet ikke sammen far. Den er grim og falder fra hinanden når vi vil flytte den. Måske indbildte jeg mig også jeg var håndværker. Måske ville jeg bare for engangs skyld være moden, håndværksmæssig dygtig, naver agtig rank. Ingen af delene lykkedes sussi. Du svandt ind igen. Hundekassen blev til rede for kattelorte. Nu står den og formulder ved det døde figentræ. Tiden var imod os. Men det var smukt mens vi prøvede.

ægtrilning og guds existens



Kære sussi i går var du i skoven og trille æg. Vi mennesker trillede mange, det var derfor du var bundet fast. Jeg ved du gøede meget. Og forstod at du i lange stræk søgte at overbevise mig om Guds existens. Alle disse skovløg herre, det er et mirakel af grønt og lugt af løg. Det kunne jeg naturligvis ikke fortælle de andre. For dem var du en hysterisk hund med meget meget lys stemme. Du spillede også rollen godt. Åd æggene og fik tyndskid. Som en anden claudius åd du alt, uden skelen, og bagefter deltog du i hente pind i mose fuld af andemad. Magiske hund. du som hellere æder sten end pinde. Er det for at nå til bunds i guds existens? at du foretrækker kæmpe kampesten fremfor trøsket træ? Jeg tilgiver dig også angrebet på den lille spaniel. Æggetrilningen var ved vejs ende, og du kom ved nat. måske var timingen ikke i orden. Måske skræmte du den lille hund. Men det var nok dagens dramatiske forløb der gjorde dig til rovdyr.

torsdag den 21. april 2011

susis venner







Kære susi

det er ikke hverdag vi fører dybe samtaler. Nogen gange er det meget enkle samtaler, som f.eks at du ikke skal trække, eller at du ikke skal stikke af. Men det sker vi fører dybe samtaler. Denne blog er en blog om disse samtaler som vi har. Jeg ved godt det ikke er hverdag du fører så dybe samtaler med mig som jeg fører med dig. Men din stoiske ro er ofte meget dyb susi. I går aftes prøvede du således at føre en dyb samtale med lillemis, desværre blev lille mis ikke så glad for samtalen som du, og som vi begge ved endte den dybe samtale også med at du helst ville rulle dig i den lille kat og evt. bide. Jeg synes det var meget smukt susi for det er jo sådan vi mænd gerne ville gøre med vores kvinder. Bide i dem og derpå rulle os i dem. På den måde er du en meget meget god sjæleven susi. det skal du bare vide.