tirsdag den 21. februar 2012

kære susi jeg er stadig i tvivl om hvem du skal parre dig med. Der er mange grimme hunde i korsør.  Jeg tænker måske vi 2 skal køre til nord norge. Der er der mange tollere i bjergene i Nord Norge. Foreløbig vil jeg vente på at du vågner og overlade race-løbet til Malene der holder meget af at finde de egnede han hunde til dig. Hun er så dygtig til det med stamtavler og den slags. Jeg har lavet den her lille video til dig, så du kan se hvordan du havde det idag da du kom hjem fra gimlinge (vi kørte over frankerup) men jeg kan ikke finde ud af at overføre den. Men man ser dig ligge på tæppet fra civilforsvaret. der er også et af dine øjenæbler, der ikke reagerer når jeg prøver at dreje dem mod lyset fra trappen.
idag har susi været på dyrehospitalet i gimlinge for at blive undersøgt for hoftedysplasi. Men lægen var meget tilfreds. Han kaldte dine hofter for utroligt fine. Og så viste han billeder af hofter der var syge som "nærmest lignede champignoner." Han fortalte mig frygteligt mange ting, men det var kun råd om dine hvalpe og hvem du skule parre dig med. Jeg nikkede og lod som om jeg vidste meget om hvalpefødsler. Vi skal ikke blive bange hvis dit fostervand er lysegrønt. Det e rhelt almindeligt hos hunde. Mens det hos mennesker betyder barbu barbu. På den måde forstår jeg godt din tavshed lige nu. Liva og Mira har båret dig op i et tæppe fra civilforsvaret. Dit hoved slaskede fra side til side. Jeg frygter lidt lægen har givet dig en overdosis. du er godtnok groggy. men som han sagde du kommer til at vågne og sove meget i det næste døgn, det er som en god brannert med tømmermænd sagde han. Ja nikkede jeg, det kender jeg godt. Jeg er også vågnet tit i civilforsvarets tæpper.

onsdag den 15. februar 2012

kære susi
det har været en pissekold februar. Du har ikke været glad. Når du var ude i haven ville du ind, når du var inde ville du ud, men kun lidt. Dine kødben var låst inde i isen. Dine huller var forstenet. Ingen spor var friske. Kattene kom næsten ikke.  Det er svært at leve når der ikke er noget at gø af.  Selvom jeg tændte havelampen ville du ikke ud. Mørket var knivskarpt. der kommer  river kommer tilsyne man ikke vidste man ejede. Det er skræmmede at være husejer når det er koldt. Alting fremstår så råt når det er koldt. Og så er der lugtene. De fordeler sig skarpere i minusgrader. Min scooters benzin der.  De tomme øl der. Plastikkælke lugter også. Om natten ville du ind og ligge under sengen, faktisk helst oppe i sengen. Det kunne ikke blive ved med at gå. Der lå sand hvor vi skulle sove. Jeg fik klager fra øvrigheden. Denne hund hører ikke til i vores seng. Nej svarede jeg. Det gør havet heller ikke. Hvad jeg mente med det? havet bor i vores senge kone. Månen bor i dit blik. Drømme hænger i entreen. Ja svarede øvrigheden, men susi skal ikke ligge i vores seng! Ergo du fik tante Annas gamle kaninpels på. Så sov du roligt, om end du blev besat af tante Anna der altid lå i sin seng med mindre der var gæster. Man kan se det på dig. Du ligger i din stol med tante annas bebrejdelser på tungen. skift  vejr, jeg bliver idiot af at ligge her. Hvorfor er der ingen gæster Thage? jeg er så afmægtig.  Hvor bliver meningen af? mine migræner Thage tag dem af mig eller jeg gør dit liv til et helvede. 
du var  med til at bygge snemanden. Det var dig der snusede sneen op. Dig der tissede på træerne. Dig der åd de store grene. Dig der forsvarede os mod fjender. Ingen snemandsfamilie uden dig susi. Disse væsner tog os 3 timer at skabe. Hver gang der viste sig mennesker i skoven løb du dem i møde for at advare dem. Der kommer snemænd pas på. Gå  gerne forbi, men hold jer til stien. Mine mennesker laver ting i ikke forstår. Mine mennesker er førende individer der skaber mægtige væsner der vil give mig mad når mine mennesker er på bilture. Du forstod ikke hvorfor du ikke måtte tage pinden nederst på manden. Nej susi du holder dig fra den pind. fy for fanden. Naturligvis jeg lægger mig her. Du har lovet at gø når de smelter.

nedstirret mandag

kære susi
jeg ved godt jeg har lovet at gå tur med dig. Men jeg skal lige skrive noget først. Du tænker det er nu det ved jeg godt, jeg kender godt din terror.  Først lægger du dig i stolen ude i gangen og sukker. Så går du hen og skraber foran døren som om du vil bygge en imaginær rede til dine unger. Så kommer du helt ind og lægger dig bag min stol og brummer, så rejser du dig op og stiller dig hen til vinduet, hvor solen danser ind og vender dig i profil og ser meget meget træt på mig. Endelig kommer du hen og stikker din næse i min hånd og logrer med halen. Jeg kommer om lidt hund, ja ja jeg har hørt dig. Logre logre mere. Læg dig så kommer jeg. logre logre mere. Klokken er for helvede kun 12. Læg dig så. Logre logre mere. Susi for stå mig ret, jeg er nød til at lave noget, ellers får du en meget meget desperat jens med på turen. Du ved det godt, det er noget med et meget meget kort bad i havet, og så ildmarch hjem UDEN vask af tæer og ret til lange ophold i parken inden. Jeg ved godt vi skal afsted men giv tid, stir ikke så meget.