kære susi

det har været en pissekold februar. Du har ikke været glad. Når du var ude i haven ville du ind, når du var inde ville du ud, men kun lidt. Dine kødben var låst inde i isen. Dine huller var forstenet. Ingen spor var friske. Kattene kom næsten ikke.  Det er svært at leve når der ikke er noget at gø af.  Selvom jeg tændte havelampen ville du ikke ud. Mørket var knivskarpt. der kommer  river kommer tilsyne man ikke vidste man ejede. Det er skræmmede at være husejer når det er koldt. Alting fremstår så råt når det er koldt. Og så er der lugtene. De fordeler sig skarpere i minusgrader. Min scooters benzin der.  De tomme øl der. Plastikkælke lugter også. Om natten ville du ind og ligge under sengen, faktisk helst oppe i sengen. Det kunne ikke blive ved med at gå. Der lå sand hvor vi skulle sove. Jeg fik klager fra øvrigheden. Denne hund hører ikke til i vores seng. Nej svarede jeg. Det gør havet heller ikke. Hvad jeg mente med det? havet bor i vores senge kone. Månen bor i dit blik. Drømme hænger i entreen. Ja svarede øvrigheden, men susi skal ikke ligge i vores seng! Ergo du fik tante Annas gamle kaninpels på. Så sov du roligt, om end du blev besat af tante Anna der altid lå i sin seng med mindre der var gæster. Man kan se det på dig. Du ligger i din stol med tante annas bebrejdelser på tungen. skift  vejr, jeg bliver idiot af at ligge her. Hvorfor er der ingen gæster Thage? jeg er så afmægtig.  Hvor bliver meningen af? mine migræner Thage tag dem af mig eller jeg gør dit liv til et helvede.