mandag den 23. maj 2011

susi ved nat.



kære susi



om aftenen falder du nogen gange næsten i et med mørket, selv når der er ikke er mørkt falder du i et med brunheden. Det er noget underligt noget med dig. Du ligger der i din stol på trappen. Jeg taler til dig når jeg går i seng. Forklarer dig at nu går jeg ind til de andre mennesker og lægger mig. Og når jeg står op igen for at gå ned at spise natmad siger jeg også lidt. Ikke så meget. Noget med jeg beklager jeg blev sulten og måtte stå op igen. Så løfter du hovedet og lægger det igen. Nogen gange kan jeg slet ikke se dig. Så er det din pels jeg mærker. Om natten sover du. Det gør du også om dagen. Men den er mere lusket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar