mandag den 20. juni 2011

cirkus

kære susi
kan du huske dengang du ville stikke af med et cirkus. Du fortalte mig det drejede sig om frihed. Du ville være fri og aldrig mere føle ansvar for en familie der alligevel kun gik tur med dig 2 gange om dagen. I flere dage fulgte jeg efter cirkus Benneweis i min bil. Kun for at opdage at du opholdt dig et helt andet sted. Selvfølgelig gjorde du det. Du var hos Cirkus Arli. Og havde skrevet kontrakt med elefant passeren Hugo Spandino, du skulle være hyrdehund, og løve. Jeg fandt dig under hugo spandinos vogn hvor du lå med en mølædt krans af hår. Det var en strålende sommerdag. Det første år efter vi var flyttet fra amager. Først nægtede du at tage med mig hjem. Men da jeg lokkede dig med ekstra rationer af tennisbolde til tygning og  smadring, også gerne smadring og tygning på køkkengulv,  sagde du din stilling op hos cirkus arli og luskede med mig hjem. Længe var du fjern og vred når jeg spurgte dig om noget. Du gad ikke rulle rundt. Som om jeg gider rulle rundt for et overbrændt popkorn.  Du var så træt af mine forsøg på allegorier i dit navn. Tag mig ikke for givet herre. Så stikker jeg fra min plads. behøver jeg indrømme jeg hvert år må bruge en nat på at fjerne plakaterne fra cirkus der siger de kommer til byen. der er for mange til at jeg kan fjerne dem fra hele byen. Jeg fjerner dem kun fra din rute. Så du ikke bliver fristet over evne i din pelsede cirkussjæl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar